Støvtægen

Støvtæge og støvtægelarve

Støvtæge og støvtægelarve

Støvtægen, Reduvius personatus, findes navnlig på lofter, i udhuse og lignende steder. Den har fået sit navn fordi nymferne udskiller et klæbrigt stof, som får støv og snavs til at hænge fast på dem.

De voksne støvtæger derimod er blanke, brunlige dyr. De er 1,5 cm lange. Støvtægerne hører til de såkaldte rovtæger og lever af andre insekter, som de udsuger. Man har eksempler på, at de har bidt sovende mennesker eller har bidt i selvforsvar. Biddet er smertefuldt, og hudreaktionen ret kraftig.

I boliger, som har en bestand af væggelus, er der af og til en del støvtæger, som lever af væggelusene, men normalt vil de støvtæger, som lejlighedsvis findes i beboelsesrum, være individer, der har forvildet sig bort fra deres naturlige jagtmarker.

Det er sjældent nødvendigt at foretage en egentlig bekæmpelse. Kommer der støvtæger frem i større antal, for eksempel fra sprækkerne ud til et skunkrum, kan man bekæmpe dem med et insektpudder.

Man kan møde støvtægerne på alle årstider, men de fleste konfrontationer med dem sker i juni til august.

Sæson for støvtæger om sommeren

støvtæger ses mest i sommerhalvåret

Støvtæge

Støvtæge

Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Væggelus, stik og kløe

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org 

Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"

- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"

» Læs mere om Thorkil E. Hallas på Pestium.dk