Bid

Det er kun hunnerne som suger blod. Hannerne lever af nektar. En klæg, som har sat sig til rette for at suge blod, er næsten ikke til at jage væk, og den er derfor let at slå ihjel. Derfor kaldes klægerne nogle steder for “blindbremser”.

I virkeligheden er deres øjne veludviklede, og de bruger i høj grad synet når de skal finde deres ofre. De orienterer sig mod mørke silhuetter i landskabet, og der er større risiko for at blive bidt af dem, hvis man har mørkt tøj på

På hvide mennesker vil klægerne helst bide gennem mørkt farvet tøj fremfor den blege hud. Klæger bider kun i dagslys. Der er størst risiko for at blive angrebet af dem i nærheden af moser og ådale.

De forvilder sig ofte ind i biler og huse, der kan virke som fælder for dem, men her bider de ikke, sidder blot ved vinduerne og søger at komme ud i lyset igen. Det gør ondt at blive bidt af en klæg, og blodet flyder. Klæger pumper ret store mængder spyt ind i såret. Det giver – hos nogle mennesker – kraftige allergiske reaktioner.

Betydning

Lokalt kan klægerne være en alvorlig plage på grund af deres smertefulde bid, og de kan – i perioder – hindre et normalt udendørs liv for de personer, som reagerer allergisk på klægernes spyt.

Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Væggelus, stik og kløe

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org 

Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"

- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"

» Læs mere om Thorkil E. Hallas på Pestium.dk