Lopper (Siphonaptera) udgør en særlig orden inden for insekterne. Deres biologi ligner fluernes. Nogle forskere mener, at lopperne engang for meget længe siden var en slags fluer, som mistede vingerne og tilpassede sig et liv som blodsugere på fugle og pattedyr. Lopper er som regel den mest nærliggende mulighed, når folk får insektbid.
Her i landet har vi omkring 45 forskellige loppearter. Hver enkelt art er mere eller mindre afhængig af nogle få bestemte værter, som de lever hos og suger blod af. Det er navnlig forholdene i værtsdyrets rede eller bo, hvor larverne gennemfører deres udvikling, der er udslagsgivende. De voksne lopper kan suge blod af andre dyr end deres egentlige værtsdyr og visse dyrelopper angriber lejlighedsvis mennesker. Lopper lægger æg. Ud af æggene kommer der små larver.
Sidste larvestadium spinder en kokon og inde i kokonen udvikles så den voksne loppe.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"