Væggelusen

Voksen Væggelus på 5,5 mm.

Voksen Væggelus på 5,5 mm.

Tre ting gør ondt i bondens hus: ”Ond kone, røg og væggelus” (Peder Syv, ca.1680)

Hvor hører væggelusene til i systemet?

Væggelusene er insekter, og hører altså til den absolut største klasse af nulevende dyr. Man har i dag beskrevet omkring 1 million forskellige insektarter, og regner med at der eksisterer 10 millioner eller mere endnu ukendte.

Insekterne er blandt andet karakteristiske ved at have et ydre skelet, som et panser omkring indvoldene. Kroppen er delt i tre afsnit:

1) Hovedet med munddelene, følehorn og øjne.
2) Forkroppen med tre par ben og normalt to par vinger
3) Og en leddelt bagkrop.

Væggelusene er tæger (Heteroptera) og altså ikke lus som navnet kunne antyde. Tægernes munddele danner en effektiv, skarp sugesnabel, som de fleste bruger til at suge plantesaft.

Langt de fleste tæger har to par vinger, så også her skiller væggelusene sig ud, som de vingeløse blodsuger de er. Væggelusen (Cimex lectularius) regnes sammen med de andre væggelus til deres egen lille familie: Cimicidae.

Fra æg til væggelus

Fra æg til væggelus

Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Væggelus, stik og kløe

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org 

Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"

- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"

» Læs mere om Thorkil E. Hallas på Pestium.dk