De bidende og stikkende dyr er forskellige, og man må behandle hvert problem i overensstemmelse med det pågældende dyrs biologi. Derfor er det vigtigt, at man starter med at fastslå hvilken slags dyr, det drejer sig om.
Fanger man dyret på fersk gerning er sagen klar. Men ofte er dyret borte, eller det er så lille, at det ikke uden videre bliver opdaget. I disse tilfælde har man kun de mere eller mindre karakteristiske hudsymptomer at støtte sig til, og de kan sjældent bruges til en sikker diagnose.
Dyrene har imidlertid, som det fremgår af de følgende kapitler, hver deres helt bestemte levevis. De kan kun opføre sig på bestemte måder. Det vil sige, at der altid vil være en række omstændigheder, som kan bruges til at bekræfte eller afkræfte en mistanke, eller måske til helt at udelukke visse muligheder.
I mange tilfælde er bekæmpelse og forebyggelse ikke mulig, eller vil være uden mening i forhold til generne. Det gælder for de fleste af de dyr, man bliver bidt eller stukket af udendørs.
Drejer det sig derimod om dyr som hovedlus, fladlus, kattelopper, fnatmider eller pelsmider er bekæmpelse stort set altid nødvendig.