Man mærker ikke, at skovflåten borer sine munddele ind i huden. Det skyldes bedøvende stoffer i spyttet. De fleste mennesker lægger ikke mærke til den sugende flåt før de ved et tilfælde får øje på den eller kommer til at mærke den med fingrene. Endnu vanskeligere er det at opdage de sugende larver. Som regel bliver man overfaldet af flere på engang. De ses så som mørke, punktumstore prikker på huden. Uden om prikkerne er huden let rødmende. Diagnosen stilles ved at vippe prikkerne ud med en nål og se efter under lup eller stereomikroskop. Det kan vare fra en til flere dage før flåten kommer i gang med at spytte og suge, så jo hurtigere man opdager den og får den fjernet jo mindre risiko er der for komplikationer.
Der kan komme kløe på og omkring bidstedet når flåten har suget i nogen tid. Undtagelsesvis kan flåtbid få ubehagelige følger.
Lokal infektion
Betændelse i bidsåret kan komme hvad enten flåten fjernes eller ej. Den kan vise sig i form af udslet eller bylder, der kræver behandling af bidstedet, måske suppleret med antibiotika. Her kan man i nogen grad sikre sig ved at rense såret med sæbe, sprit o.l.
Virus
Virus-infektionpå Bornholm og i Nordsjælland overfører skovflåten den såkaldte flåtbårne encephalitis, der findes i en østeuropæisk og en centraleuropæisk variant.. Det er meningitislignende sygdomme, der især rammer folk, som opholder sig i skovområder. Sygdommen skyldes virus og kan ikke helbredes med antibiotika. Angrebene forløber i reglen mildt og patienterne kommer sig igen. Hvis man skal arbejde meget i flåtinficerede områder kan man lade sig vaccinere mod disse virus.
Spirokæt-infektion
Nogle skovflåter overfører her i landet en bakterie af slægten Borrelia til bidstedet. Bakterien smitter fra hunflåten til dens æg. Derfor kan de små larver også være smittebærere selv om de ikke har suget blod før. Infektionens forløb er meget variabelt. Et tegn på, at man er blevet smittet, kan være en ringformet hudrødme, der viser sig 1-2 uger efter biddet. Den ringformede figur har centrum i bidstedet og breder sig langsomt. Senere kan følge influenzalignende symptomer med smerter og der kan komme lammelser af nerverne i ansigtet og andre steder. På tidlige stadier bekæmpes infektionen med almindelige doser antibiotika. Er der nervesymptomer anvendes højdosis.
Hvis man er blevet bidt af en skovflåt og får alarmerende symptomer, som lægen ikke med sikkerhed kan henføre til de almindelige sygdomme, bør man huske at nævne det med skovflåten, så også spirokæt-infektion kommer til at indgå i overvejelserne.
Flåt-lammelse
I skovflåtens spyt findes et stof med curarelignende virkninger. I enkelte tilfælde frigives det i så store mængder, at det dyr eller menneske, flåten suger på, kan blive lammet. Lammelsen starter i benene og breder sig opefter. Fænomenet, som er sjældent, kaldes flåt-lammelse (tick-paralysis). Lammelsen ophæves når den sugende flåt har forladt sit offer, hvad enten det sker frivilligt eller fordi flåten fjernes.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"