• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Væggelus, stik og kløe / Flåter / Skovflåten / Skovflåtens bid

Skovflåtens bid

Man mærker ikke, at skovflåten borer sine munddele ind i huden. Det skyldes bedøvende stoffer i spyttet. De fleste mennesker lægger ikke mærke til den sugende flåt før de ved et tilfælde får øje på den eller kommer til at mærke den med fingrene. Endnu vanskeligere er det at opdage de sugende larver. Som regel bliver man overfaldet af flere på engang. De ses så som mørke, punktumstore prikker på huden. Uden om prikkerne er huden let rødmende. Diagnosen stilles ved at vippe prikkerne ud med en nål og se efter under lup eller stereomikroskop. Det kan vare fra en til flere dage før flåten kommer i gang med at spytte og suge, så jo hurtigere man opdager den og får den fjernet jo mindre risiko er der for komplikationer.

Der kan komme kløe på og omkring bidstedet når flåten har suget i nogen tid. Undtagelsesvis kan flåtbid få ubehagelige følger.

Lokal infektion
Betændelse i bidsåret kan komme hvad enten flåten fjernes eller ej. Den kan vise sig i form af udslet eller bylder, der kræver behandling af bidstedet, måske suppleret med antibiotika. Her kan man i nogen grad sikre sig ved at rense såret med sæbe, sprit o.l.

Virus
Virus-infektionpå Bornholm  og i Nordsjælland overfører skovflåten den såkaldte flåtbårne encephalitis, der findes i en østeuropæisk og en centraleuropæisk variant.. Det er meningitislignende sygdomme, der især rammer folk, som opholder sig i skovområder. Sygdommen skyldes virus og kan ikke helbredes med antibiotika. Angrebene forløber i reglen mildt og patienterne kommer sig igen. Hvis man skal arbejde meget i flåtinficerede områder kan man lade sig vaccinere mod disse virus.

Spirokæt-infektion
Nogle skovflåter overfører her i landet en bakterie af slægten Borrelia til bidstedet. Bakterien smitter fra hunflåten til dens æg. Derfor kan de små larver også være smittebærere selv om de ikke har suget blod før. Infektionens forløb er meget variabelt. Et tegn på, at man er blevet smittet, kan være en ringformet hudrødme, der viser sig 1-2 uger efter biddet. Den ringformede figur har centrum i bidstedet og breder sig langsomt. Senere kan følge influenzalignende symptomer med smerter og der kan komme lammelser af nerverne i ansigtet og andre steder. På tidlige stadier bekæmpes infektionen med almindelige doser antibiotika. Er der nervesymptomer anvendes højdosis.

Hvis man er blevet bidt af en skovflåt og får alarmerende symptomer, som lægen ikke med sikkerhed kan henføre til de almindelige sygdomme, bør man huske at nævne det med skovflåten, så også spirokæt-infektion kommer til at indgå i overvejelserne.

Flåt-lammelse
I skovflåtens spyt findes et stof med curarelignende virkninger. I enkelte tilfælde frigives det i så store mængder, at det dyr eller menneske, flåten suger på, kan blive lammet. Lammelsen starter i benene og breder sig opefter. Fænomenet, som er sjældent, kaldes flåt-lammelse (tick-paralysis). Lammelsen ophæves når den sugende flåt har forladt sit offer, hvad enten det sker frivilligt eller fordi flåten fjernes.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Væggelus, stik og kløe
    Indledning
    Ubehag ved smådyr
    Hyppighed
    Hvor?
    De virksomme stoffer, gift og spyt
    Symptomerne
    Håndtering af problemerne
    Væggelusen
    Hvor stammer væggelusene fra?
    Lidt historie om væggelusene
    Hvordan ser væggelusene ud?
    Fødeoptagelsen
    Sygdomsoverførsel
    Kan man kende et væggelusebid?
    Parringen
    Æglægning
    Udvikling til voksen væggelus
    Afhængighed af temperaturen
    Væggelus holder sammen
    Hvordan får man væggelus?
    Forebyggelse
    Bekæmpelsesmidler og –metoder
    Fysiske behandlingsmetoder
    Hvem skal tage sig af problemet?
    Lus
    Hovedlusen
    Forekomst
    Levevis
    Lusebid
    Mistanke om hovedlus
    Påvisning
    Smitte
    Bekæmpelse
    Kollektiv lusebekæmpelse
    Kropslusen
    Fladlusen
    Biologi
    Forekomst
    Fladlusens bid
    Spredning
    Påvisning
    Bekæmpelse
    Lus hos hunde
    Lus hos katte
    Thrips
    Levevis
    Bid og irritation
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Tæger
    Menneskevæggelusen
    Bid
    Levevis
    Spredning
    Mistanke om væggelus
    Påvisning
    Hvem skal tage sig af problemet?
    Bekæmpelse
    Væggelus fra dyr
    Støvtægen
    Redetægen
    Bladlustægen
    Vandtæger
    Sommerfugle og biller
    Sommerfugle
    Sommerfuglestøv
    Sommerfuglelarvers hår
    Biller
    Klannerlarvehår
    Myg og fluer
    Stikmyg
    Levevis
    Myggestik
    Smitteoverførsel
    Bekæmpelse
    Forebyggelse, beskyttelse
    Mitter
    Bid
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Kvægmyg
    Levevis
    Bid
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Stikfluen
    Bid
    Levevis
    Bekæmpelse
    Klæger
    Levevis
    Bid
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Lusfluer
    Levevis
    Forebyggelse og bekæmpelse
    Bier, hvepse og myrer
    Honningbien
    Levevis
    Bistik
    Forebyggelse, bekæmpelse
    Humlebier
    Stik
    Bekæmpelse
    Enlige bier
    Gedehamse (Egentlige hvepse)
    Levevis
    Stik
    Forebyggelse
    Bekæmpelse
    Andre hvepse
    Myrer
    Lopper
    Den voksne loppe
    Æg og larver
    Loppebid
    Behandling, generelt
    Mange slags lopper
    Menneskeloppen
    Pindsvineloppen
    Fuglelopper
    Bekæmpelse af fuglelopper
    Hunde- og kattelopper
    Katteloppens biologi
    Kattelopper bider gerne mennesker
    Loppeallergi
    Påvisning
    Bekæmpelse
    Bekæmpelse på værtsdyret
    Bekæmpelse i omgivelserne
    Forebyggelse
    Flåter
    Skovflåten
    Livscyklus
    Bidsteder
    Skovflåtens bid
    Fjernelse af flåten
    Påvisning
    Bekæmpelse
    Forebyggelse
    Husflåten
    Livscyklus
    Mistanke om husflåt
    Bekæmpelse
    Duemiden
    Biologi
    Påvisning
    Duemidens bid
    Forløb uden bekæmpelse
    Bekæmpelse
    Små mider
    Fnatmider
    Udseende
    Biologi
    Symptomer
    Forløb
    Smitte mellem mennesker
    Bekæmpelse
    Fnat fra dyr
    Fnat hos dyr
    Hårsækmider
    Menneskets hårsækmider
    Hundens hårsækmide
    Øremider
    Øremiden hos hunde
    Næsemiden
    Pelsmider
    Tre slags pelsmider
    Livscyklus
    Pelsmiders bid
    Menneskers reaktion på bid
    Værtsdyrenes reaktioner på bid
    Smitte og spredning mellem dyr
    Påvisning
    Bekæmpelse
    Forebyggelse
    Kuglemider
    Et usædvanligt familieliv
    Fuglemider
    Biologi
    Bekæmpelse
    Augustmiden
    Forekomst
    Livscyklus
    Augustknopper
    Bekæmpelse
    Mider i husstøv
    Lagermider
    Andre dyr
    Brandmænd
    Cercarier
    Igler
    Skolopendre
    Skorpioner
    Edderkopper
    Fugleedderkopper
    Fjæsinger
    Hugormen
    Dyr, som ikke er til
    Mistanke om hudparasitforrykthed
    Hvad gør man?
    Forvekslingsmuligheder
    Ektoparasitter
    Register

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel