Vaskebjørn

Latin: Procyon lotor

Vaskebjørne er observeret flere gang i Danmark i perioden 2007-2012. Det tyder dog ikke på, at der er etableret en fast bestanddel i Danmark. Det menes, at de individer der er set i den danske natur, er sluppet fri fra dyrehold.

Vaskebjørnen er uønsket i Danmark, da den er konkurrent til vores hjemmehørende mårdyr. Derudover kan den overføre hundegalskab til ræve, hunde og mennesker.

Udseende

Vaskebjørnen er kendt for sit specielle udseende. Den har en tydelig markering i ansigtet, hvor sort pels dækker området omkring øjnene. Rundt om de sorte markeringer i ansigtet er vaskebjørn hvid og kroppen grå eller brunlig på ryggen og gråhvid på bugen.

Dens hale er tyk og tværstribet med 5-7 sorte ringe.

Biologi og adfærd

Vaskebjørnen holder oftest til i løvskov i nærheden af vand. Den søger en stor del af dens føde i vand og er en ganske dygtig svømmer. Den er nataktiv og om dagen opholder den sig i huler i hule træer eller huller i jorden. Det er også her den sover vintersøvn.

Vaskebjørn

Vaskebjørn

Hanner og hunner lever hver for sig og ses kun sammen en gang om året i februar-marts, hvor parringen finder sted. Hunnen er drægtig i ca. 2. måneder hvorefter hun føder et kuld på 3-6 unger, som hun lever sammen med indtil de kan klare sig selv.

Vaskebjørne er altædende og spise for eksempel fisk, muslinger, insekter, fugle og fugleæg, ådsler og husholdningsaffald.

Om forfatteren til ovenstående indhold fra:
Invasive arter - DPIL.DK

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org