Latin: Nyctereutes procyonoides
Mårhunden stammer fra Østasien. I 1948-55 udsatte man over 9.000 individer i den vestlige del af det daværende Sovjetunionen for at øge pelsdyrsfaunaen. Herfra har arten spredt sig og er ny at finde i både Tyskland, Østrig, Ungarn, Finland, Sverige og Norge. I Danmark blev mårhunden første gang registreret i 1980 ved vejle. Siden da er antallet steget kraftigt og det vurderes at bestanden i Danmark er på omkring 2000-3000 individer.

Mårhunden kan være bærer af rabies og den farlige bændelorm, Echinococcus multiloculus, der kan være dødelig for mennesker.
Udseende
Mårhunden er på størrelse med en ræv. Dens pels varierer i farven fra gullige, rødlige og grålige toner med sorte hår på ryg og skuldre. Ligesom vaskebjørnen har mårhunden en sort ansigtsmaske rundt om øjnene.
Biologi og adfærd
Mårhunden er et rovdyr, der spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, fugle og små pattedyr.
Den er uønsket i Danmark, da de udgør en trussel mod fugle og små pattedyr. I andre lande er det set, at mårhunden hurtigt spreder og formerer sig og kan udrydde beskyttede og truede dyr.
Mårhunden kan leve i forskellige typer natur og tilpasser sig hurtigt nye forhold. Mårhunde danner par for livet og han og hun opfostrer deres hvalpe i fællesskab – dog kan hvalpene klare sig selv fra når de er ca. 4 måneder gamle.