Harlekinmariehøne

Latin: Harmonia axyridis (Pallas)

I Danmark anses harlekinmariehønen for at være invasiv og den ønskes bekæmpet.

Harlekinmariehønen giver om sommeren anledning til stor glæde blandt haveejere og økologiske landmænd, da de med stor appetit æder bladlus det ellers gør stor skade på vores planter og afgrøder. Men de holder sig dog ikke kun til bladlus – de æder også gerne andre insekter og også andre mariehønearter.

I England har harlekinmariehønen trængt de andre arter af mariehøns meget tilbage, og man ville kunne forestille sig, at det samme ville kunne ske i Danmark. Problemet med kun at have en art er, at alle mariehøns i så fald vil kunne forsvinde, hvis de rammes af en sygdom. Når der er flere arter, er sandsynligheden for, at nogen af dem overlever et sygdomsangreb større.

Udseende

Harlekinmariehønen er 5-8 mm lang og se fra oven er den mere rund i formen end de fleste mariehøner, som vi kender herhjemme. Arten kan variere meget i farven og kan have mellem 0 og 19 sorte pletter.

Harlekinmariehøne

Harlekinmariehøne

Biologi og adfærd

Harlekinmariehønen er aktiv fra april til november, hvor den hovedsageligt lever af bladlus og andre insekter. Den er derfor at finde på planter, hvor disse lever.

Harlekinmariehønen foretrækker at overvintre indendørs. Arten overvintrer i voksenstadiet.

Om forfatteren til ovenstående indhold fra:
Invasive arter - DPIL.DK

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org