Latin: Ondatra zibethicus
Bisamrotten stammer fra Nordamerika og blev i starten af 1900-tallet udsat i Centraleuropa med det formål, at den skulle jages. Men den har siden da bredt sig, og i de senere år er bisamrotten blevet spottet flere gang i Sønderjylland, hvor den menes at være indvandret fra Tyskland. I Danmark har bisamrotten kun meget få naturlige fjender og nærmest ingen konkurrenter om føden. Det største problem ved bisamrotten er, at den graver gange i sø- og vandløbs bredder og derved underminerer disse. Det giver især problemer ved diger, der ødelægges af bisamrottens gravede gange.
Bisamrotten overvåges og holdes nede ved regulering, da den kan være vanskelig at bekæmpe, hvis den først har etableret en fast bestand.
Udseende
Bisamrottens krop kan blive 30-40cm lang og dertil kommer halen, som kan blive optil 28cm. Den pels består af underuld, der er tæt og brunlig og dækhår, der er rødbrune på ryggen og lysebrune eller grålige på bugen. En bisamrotte kan veje optil 1,8kg.
Biologi og adfærd
Bisamrotten lever nær vand i moser, søer og åer. Her graver de gange i bredderne eller bygger huler af kviste, græs og mudder.
Bisamrotten spiser oftest sump- og vandplanter men kan også finde på at spise fisk og muslinger.