Latin: Arion lusitanicus
Iberisk skovsnegl, også kaldet spansk skovsnegl eller dræbersnegl, har siden 1997 været udbredt i Danmark. Ofte er problemet med dræbersnegle meget lokalt, dvs. et område kan være plaget, mens et andet ikke er.
Spredningen af dræbersnegle sker oftest med planter. Man bør derfor være opmærksom på, om der er dræbersnegle i de områder hvor man køber eller får planter fra. Det kan fx være ved køb af planter på en planteskole, i private haver, hvor man får planter eller bytter planter. Man har også set eksempler på, at rullegræs og havejord har været spredningsveje.
Udseende
Lige som andre arter af skovsnegle har dræbersneglen ikke noget hus. Oftest ses dræbersneglen i en brunrød farve, men farven kan faktisk variere fra orange til mørkebrun. En fuldt udvoksede, kønsmoden dræbersnegl er ca. 7-15cm lang.
Biologi og adfærd
En dræbersnegl kan lægge op til 400 æg i løbet af en sæson. Æggene lægges så længe temperaturen er over 5 grader. Æggene lægges i et nedgravet hulrum i jorden og klækkes efter 3,5-5 uger. De nyudklækkede unger er ca. 1cm lange. Dræbersneglen formerer sig meget hurtigt – de er hermafroditter og producerer både æg og sædceller. Der er derfor mulighed for selvbefrugtning, men som normalt sker der gensidig befrugtning – to snegle overfører sædceller til hinanden, hvorved der sker en blanding af deres arveanlæg. Hvert individ kan være ophav til mange nye snegle og man skal derfor være opmærksom, hvis man har fået dræbersnegle i haven.
Frost eller tørke vil minimere antallet af levende dræbersnegle. Æg og snegleunger er følsomme over for kulde. Lange perioder med frost kan tage livet af en del snegle. På samme måde kan lange tørkeperioder hen over sommeren også minimerer sneglebestanden, da de er afhængige af fugt for ikke at tørre ud.
Dræbersnegle er stort set altædende. De spiser især bløde plantedele, men ådsler og ekskrementer betragtes også som føde for en dræbersnegl. De lokaliserer deres føde via lugtesansen.
Kompostbunker er et ideelt levested for snegle. Her får de både fugtige omgivelser og masser af føde. En kompostbunke er lige ledes et godt overvintringssted og en god æglægningsplads.
Dræbersneglen har kun få naturlige fjender i Danmark. Sneglen er ikke giftig men det ser ud til, at de fleste dyr ikke finder den så tiltrækkende at spise – måske fordi den er mere sej og producerer meget slim.
Pindsvin og grævlinger er i stand til at tage dræbersnegle.
Bekæmpelse
Hvis man vil bekæmpe dræbersnegle, er det en god ide at starte med æggene. Finder man æg af dræbersnegle kan man aflive disse enten ved at knuse dem, eller ved at overhælde dem med kogende vand. Man skal dog være opmærksom på, at det nu også er æg fra dræbersnegle man afliver, da mange andre sneglearter i vores haver er til stor nytte, og har vigtige roller i nedbrydningen af dødt organiskmateriale fra både planter og dyr.
Voksne individer kan aflives ved at nedsænke i kogende vand. Miljøstyrelsen anbefaler desuden at overskære sneglen med en spade eller saks.
Læs mere udførligt artikel om iberisk skovsnegl her.