Myrerne indtager en særstilling blandt insekterne, de fylder meget, og de lever i samfund, som man let kan komme til at sammenligne med vores egne.
Man kender i dag en halv snes tusinde forskellige myrearter, og myrer har i tidens løb tilpasset sig næsten alle tænkelige levesteder, lige undtagen de helt nøgne arktiske egne. Man har fundet myrer i tusindvis i rav, også i vores eget Østersø rav, myrer der er blevet fanget i harpiksen for ca. 50 millioner år siden. Andre steder har man fundet myrer i rav der kan dateres til en tid ca. 100 millioner år tilbage.
Den sorte havemyre (Lasius niger) kan findes over hele Europa, og da den er uhyre almindelig på veje, på gårdspladser, i haver og i huse er det uden sammenligning den myre vi oftest støder på.
Arbejdermyrerne er 3 mm lange, og faktisk mere brune end sorte. Samfundet består normalt af 5-10.000 medlemmer, og der er som regel kun en enkelt æglæggende dronning i samfundet.
Reden bygges som regel i jorden, ofte under sten eller fliser som modtager en rimelig mængde sol. I huse vil havemyrerne normalt slå sig ned i en hulmur eller under gulvene.
De sorte havemyrer hører til de arter som i høj grad er afhængige af bladlus, hvis sukkerholdige ekskrementer, udgør en vigtig del af deres føde. De kan passe og beskytte bladlusekolonier mod larver af svævefluer, mariehøns og andre af bladlusenes fjender. I visse tilfælde kan de ligefrem bygge ”stalde”, små jordkamre til beskyttelse for en koloni af de bladlus der lever på rødder. De supplere den søde kost med forskellige smådyr som de overmander og slæber hjem til reden. De har en stor arbejdsradius, og finder en myre noget spiseligt kan den informere sine artsfæller. Den lægger et duftspor ud, den klapper de andre myrer med antennerne, og giver dem evt. en smagsprøve, som den gylper op fra kroen.
Det er især i det tidlige forår man kan opleve at karavaner af myrer søger til de søde sager i køkkenet, senere på sommeren vil de normalt foretrække at fouragere udendørs.
Det første tegn på at der er myrer i huset vil imidlertid ofte være små bunker af sand og grus der dukker op ved panelerne. Det er myrernes lossepladser, og de indeholder også rester af døde insekter bl.a. myrer, og tomme puppehylstre.
Et mere dramatisk tegn på at der er myrer i huset kan være, at der pludselig en sommerdag dukker vingede myrer i tusindvis op i et af rummene
I et velfungerende myresamfund bliver der i løbet af sommeren produceret et stort antal vingede hanner og hunner (flyvemyrer). Hannerne er små og hvepselignende, hunnerne – de kommende dronningerne- er op imod 1 cm lange. De vingede myrer søger mod lyset, de skal ud i naturen og parre sig så man finder dem i vindueskarmene og kravlende i gardinerne.
Denne sværmning sker samtidig fra mange samfund i et område. De vingede myrer blander sig med havemyrer fra andre samfund og parrer sig. Synkroniseringen sker til dels ved hjælp af et ”indre biologisk ur” men er også afhængig af vejret. Lune, stille dage giver de rette forhold, og er der mange flyvemyrer i luften kan man se store skarer af kredsende måger, der gør sig til gode med de fede hunmyrer.
Hannerne dør snart, de parrede dronninger kaster vingerne og skal nu forsøge at etablere et nyt samfund.
Udendørs er der sjældent grund til at bekæmpe de sorte havemyrer. Myreboer lige ved soklen kan udgøre en risiko for at de søger indendørs og her kan det være rimeligt at behandle med et vandingsmiddel mod myrer, evt. et insektpudder
Inde i huset er de sorte havemyrer normalt uskadelige, men selvfølgelig irriterende husfæller. Har de slået sig ned under huset er en fuldstændig udryddelse svær. En behandling der hvor de kommer frem ved paneler eller rørgennemføringer med et godkendt insektpudder eller sprøjtemiddel kan have en effekt, og de forskellige typer myre-lokkedåser kan også mildne genen.
Der er en tendens til at disse samfund der lever under huset flytter ud ved soklen når solen får magt, og her er der så en mulighed for at ramme dem med de ovennævnte midler.