Hveps eller Gedehams
Til daglig er vi sjældent i tvivl. Når vi taler om hvepse og hvepseboer snakker vi om de velkendte sort-gule insekter med hvepsetaljen. Problemet er blot, at der er andre slags hvepse, træhvepse, bladhvepse, snyltehvepse og mange flere. Så vil man være mere præcis, bruger man navnet gedehams om de sociale arter der hører til familien Vespidae.
Vi har 7 arter sociale, samfundsdannende, gedehamse her i landet. De ligner hinanden og har samme levevis, kun den store gedehams eller skovgedehamsen Vespa crabro, der er dobbelt så stor som sine slægtninge, skiller sig ud.
Årets gang i et hvepse samfund
Hen på efteråret bliver der født et antal nye dronninger og hanner i boet. De sværmer ud og parrer sig. Hannerne dør snart, men de befrugtede, unge hun-hvepse begynder at lede efter et rimeligt beskyttet sted hvor de kan tilbringe vinteren. Det kan være i et hult træ, eller en mospude, men ofte finder de et godt sted i et hus, i en krybekælder, eller under en isoleringsmåtte på et loft. Bliver de varmet op i løbet af vinteren vågner de, og det forklarer at der pludselig kan komme halvsløve hvepse frem, hvis man varmer et i øvrigt køligt lokale op midt om vinteren.
Men går det som det skal, bliver de først vækket af forårssolen og kommer på vingerne midt i april. Nu får den nye dronning travlt, hun skal have noget sukker at spise og hun skal finde et passende sted at grundlægge det nye samfund. Og her byder vore huse igen med deres krybekældre og lofter på gode muligheder. Andre foretrækker huller i jorden, måske en forladt muserede, eller et hult træ, som skovhvepsen. Hun går så i gang med at bygge den første lille rede, kuglerund på størrelse med en bordtennisbold. Den indeholder 10-20 sekskantede celler og hun lægger et æg i hver. Når æggene klækker må hun hente føde til larverne, og først når det første kuld arbejder hvepse klækker en månedstid senere, han hun slappe af og koncentrere sig om at lægge æg. Arbejderne overtager nu arbejdet med at bygge reden større og hente foder til de nye larver. Det er en sårbar periode, og er vejret koldt går mange dronninger til inden de bliver færdige med arbejdet, og vi får et år med få hvepse.
Boet er simpelthen bygget af papir. Materialet producere gedehamsene ved at raspe fine fibre af plantestængler og træ. De tygger det sammen med spyt, så det får en passende konsistens og kan indbygges i reden, der hvor der er brug for det. Faktisk var det gedehamsene der inspirerede til de første forsøg med at fremstille det papir vi kender i dag, og som afløste det papir der var lavet af gamle klude.
Føden til larverne består af kød. Hvepse er jægere som fanger fluer sommerfugle, honningbier og andre insekter i luften De største byttedyr dræber de med stikbrodden. De parterer byttet, og tygger det til runde foderboller. De kan også skære lunser af ådsler eller hente små stykker steg fra frokostbordet. Når de propper disse kødboller i gabet på larverne gylper disse til gengæld en dråbe sukkerholdig væske op. Den sutter den voksne hveps i sig, det giver energi og måske også større motivation til at passe larverne.
Sådan går sommeren, samfundet vokser støt, det kan blive på størrelse med en fodbold og indeholde 5-6000 individer i september. Det er nu de nye dronninger og hanner fødes og forlader boet, og lidt efter lidt bryder samfundet sammen, arbejderne holder op med at bestille noget, og fodrer ikke længere larverne.
Hen i november er reden tom for liv, og hænger tilbage som en hul skal. Hvepsenes (gedehamsenes) problem her på vores breddegrader er, at de ikke som honningbierne kan gemme forråd til de kolde måneder, og altså må starte på en frisk hvert forår.
Hvepse optræder sjældent som skadedyr og i de fleste tilfælde kan man leve harmonisk som nabo til et hvepsebo. Er man imidlertid overfølsom overfor deres stik, optræder de i stort antal i en børnehave, eller er der simpelthen så mange at det bliver virkeligt generende, så er det selvfølgelig rimeligt nok at finde boet og uskadeliggøre det.
Et hvepsebo kan uskadeliggøres på mange måder. Kan man komme til hullet forneden i reden, er det en sikker metode at sprøjte ind i hullet og fylde boet med en sprøjtevæske indeholdende et pyrethroid af en slags. Sidder boet i hulmuren, eller måske i et hul i jorden, kan man pudre det sted hvor de går ud og ind med et insektpudder af en slags, sådan at hvepsene får pudderet på sig når de passerer. Sidder boet frit et sted hvor man uden risiko kan bruge åben ild, er det selvfølgelig en mulighed at brænde det af, måske ved hjælp af en petroleumsvædet klud på en pind.
Er man hyppigt hjemsøgt af hvepse i sit hus, kan det måske hjælpe at montere fintmasket insektnet over udhængsbrædderne, hvor dronningerne ofte finder ind, ligesom det kan være en god ide at montere net i ventilationshullerne til krybekælderen i forårsmånederne.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"