Hvis man en dag finder små, uregelmæssige huller i de bedste og dyreste uldvarer, er det sandsynligvis tæppebillelarver (af slægten Anthrenus) der har gnavet i dem.
De efterlader sig ikke – lige som klædemøl – spor i form af spindtråde eller synlige ekskrementer, så det kan i første omgang virke lidt gådefuldt.
De voksne tæppebiller ligner små mariehøns, men de har ikke disses klare, lakagtige farver. De har smukke, matte, gule, brune og grå farver der skyldes små farvede skæl, fordelt i et mønster hen over dækvingerne. Altså samme princip som giver sommerfugle vingerne deres farver.
Det er navnlig først på foråret, man ser de voksne biller. De søger frem fra krogene, og har de overvintret i et hus vil de søge mod lyset ,de skal ud i naturen for at finde føde, der består af nektar og blomsterpollen. Man kan så finde dem i stort antal på planter som spirea, vild gulerod og –kørvel. De parrer sig på i blomsterne og så skal hunnerne til at finde et sted at lægge deres æg. Det skal jo være et sted hvor larverne har mulighed for at finde føde. Larverne er specialister med hensyn til kosten, de lever af de allersidste tørre rester af døde dyr, der hvor de andre ådselædere må give op. Det vil sige brusk, sener, hår og fjer. Det er jo et nyttigt arbejde på denne måde at få dette døde dyriske materiale ind i ”kredsløbet” igen, men det er jo denne evne til at fordøje bl.a. uld og fjer, som kan bringe dem i konflikt med os.
Gunstige forhold kan de finde i gamle fuglereder hvor der er fjerrester, og måske en død fugleunge, men et tørt ådsel måske en død mus i en krog på lofter er også velegnede og de kan selvfølgelig lægge æggene direkte på uldne tekstiler
Larverne bliver op til 5 mm. Lange.De ligner små bæltedyr med en pels af brune, strittende hår. På engelsk kaldes de uldbjørne, og de kan faktisk godt ligne små nuttede bjørne. I bagenden har tæppebillelarverne nogle karakteristiske duske af længere hår, som i spidsen har en od, nærmest en lille pilespids, og de kaldes da også for pil-hår. Hvis man driller en tæppebillelarve kan man se hvordan den rejser pil-hårene, og der er ingen tvivl om, at de tjener som forsvarsvåben. Bliver larven angrebet, vender den bagenden mod angriberen rejser hårene og slår med dem fra side til side. De brækker let af, og får rovdyret hårene i munden eller på kroppen får det nok at gøre med at rense sig, så tæppebillelarven måske kan undslippe.
Tæppebillelarverne er normalt et årstid om deres udvikling, men er føden sparsom kan det vare meget længere. De kan leve længe helt uden føde, de sætter stofskiftet ned og tærer på den næring de har oplagret. Og som noget helt enestående kan de vokse nedad.
Ligesom andre insektlarver skifter tæppebillelarverne hud flere gange i løbet af deres opvækst, og normalt bliver de større ved hvert hudskifte. Men får de ikke mad kan de ligefrem blive mindre, og det har vist sig at de også rent fysiologisk bliver yngre. Det er interessant, for de har tilsyneladende formået at vende den normalt uundgåelige proces, at man bliver ældre.
Tæppebiller er meget almindelige og aktive dyr, så en helt sikker forebyggelse mod at få dem ind i huset er ikke mulig. Man kan da også lejlighedsvis støde på dem i mange hjem, uden at der kan konstateres skader. Men optræder de i stort antal, og kommer der huller i uldvarene, må man selvfølgelig gribe ind.
I første omgang drejer det sig om at finde ud af hvor de kommer fra. Som nævnt vil spurvereder under taget være et oplagt arnested, men filtunderlag, glemte uldvarer eller simpelthen ”nullermænd” på utilgængelige steder er også muligheder.
Bekæmpelsen må gå ud på at fjerne det angreb , støvsuge omgivelserne grundigt og evt. behandlemed et godkendt sprøjtemiddel. Uldtøj der vaskes i vaskemaskine eller anbringes 2-3 døgn i en dybfryser, er frit for levende stadier af tæppebiller, og opbevares de rene uldvarer i tætsluttende poser, er de beskyttede mod nye angreb.
Tæppebiller er frygtede gæster på mange typer museer, en af arterne bærer endda navnet museumsklanneren. De kan ødelægge tekstiler på magasinerne og ødelægge en insektsamling fuldstændigt.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"