Klædemøllene hører til menneskets ældste følgesvende. Allerede i biblen bruges de som et billede på forgængeligheden, og vores korte liv beskrives som: ”—klæder der ædes op af møl”.
De små bronze-skinnende klædemøl (Tineola bisselliella) foretrækker en skjult tilværelse i mørke kroge, skuffer og skabe. De er dårlige flyvere, og det er faktisk sjældent man får lejlighed til at klaske et klædemøl i fri flugt.
Hunmøllet kan lægge godt 100 små, hvidlige æg, som hun putter ind i folder eller mellem trådene i stoffet. Æggene klækker efter nogle dages forløb og begynder straks at æde. Samtidig spinder de et fint silkerør der som en tunneler klæbet fast til underlaget. De kan bevæge sig frem og tilbage i røret, og det kan forlænges når de har ædt det de kan nå fra det. Afgnavede stofrester og larvernes ekskrementer klæber fast til røret , og tilstedeværelsen af disse spind er et sikkert bevis på et det er møl, og ikke et af de andre tekstil-skadedyr der har gnavet hullerne.
Udviklingen fra æg til voksent møl kan tage fra godt en måned til over et år afhængigt af temperatur, fugtighed og fødens kvalitet. Under normale omstændigheder i vore hjem vil der være 2 generationer om året.
Klædemøllene trives bedst ved en temperatur på 25 grader C. Det viser a t de oprindeligt stammer fra varmere himmelstrøg, og i Danmark finder man dem ikke udendørs.
Larvernes føde består overvejende af hornstof (keratin) som de kan finde i uld, pelse og fjer. Det er et af de mest ufordøjelige æggehvidestoffer, men de har specielle forhold i tarmen så de kan nedbryde og fordøje det. Der mangler imidlertid nogle nødvendige vitaminer i det helt rene hornstof, så larverne skal have et tilskud for at trives, måske i form af pletter af den ene eller anden slags i tøjet.
Klædemøl angriber ikke bomuld og heller ikke syntetiske stoffer, og da mange tekstiler i dag er behandlede mod mølangreb har klædemøllene i dag ikke så gode forhold som de har haft, men der er da stadig føde til dem i de fleste husholdninger.
Hunmøllene tager ikke føde til sig, og de er ikke lige som larverne udstyret med kæber til at gnave med. Det vil sige at rent tøj i tætsluttende poser af papir eller plastik, er effektivt beskyttet mod mølangreb
Bekæmpelsen kan i de fleste tilfælde klares ved at anbringe de angrebne effekter i en dybfryser i nogle dage, en tur i vaskemaskinen vil også effektivt dræbe æg, larver og voksne møl. Der findes godkendte sprøjtemidler til bekæmpelse af klædemøl, de er især velegnede til at behandle sprækker og revner i skabe, skuffer og under fodlister, hvor der kan gemme sig en bestand af larver.
Pelsmøllet (Tinea pellionella) ligner klædemøllet til forveksling, deres larver er imidlertid lette at kende. De spinder sig et lille rørformet hylster, et foderal som de beklæder med små uld- og fjerrester. De kan, i modsætning til klædemøllets larver, kravle omkring, med bagkroppen beskyttet i hylsteret. De har en tendens til at bevæge sig væk fra det sted de har tilbragt larvelivet, når de er blevet fuldvoksne. Har de levet i et gulvtæppe kan man så ofte se dem kravle op ad væggen i deres søgen efter et beskyttet sted til forpupningen, som sker inde i hylsteret.
Pelsmøllet stiller ikke så strenge krav til temperaturen, og er en oprindelig, dansk art, som man bl.a. kan finde i fuglereder De kan altså komme ind i boligen udefra. De kræver derimod ret fugtige forhold , og trives ikke i knastørre rum.
I øvrigt er deres levevis som klædemøllet, g foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse er de samme.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"