Mosegrise kan hurtigt blive en plage i danske haver. De ødelægger græsplæner, køkkenhaver og frugttræer ved at gnave rødder over og grave tunneler. I denne guide lærer du at identificere mosegrise, forstå deres adfærd og få indsigt i de mest effektive måder at forebygge og bekæmpe dem på.
Estimeret læsetid: 10 min
Kendetegn og identifikation af mosegrise
Mosegrisen (Arvicola amphibius), også kaldet vandrotte, kan ligne både mus, rotter og muldvarpe. Den har en rund snude, små ører og en kort, behåret hale, hvilket adskiller den fra rotten med den lange, skællende hale.
I haven afslører mosegrisen sig gennem flade og åbne skud i jorden. Jordbunkerne er mindre end klassiske muldvarpeskud, og forskellen ses også i føden: mosegrise er vegetarer og gnaver i planter, mens muldvarpen lever af insekter.
De graver lange gangsystemer, ofte tæt på vandløb, og laver her små fødedepoter med rødder og planter. Aktiviteten kan forveksles med andre små gnavere som studsmus, men mosegrisens skadeomfang er væsentligt større.
Skader forårsaget af mosegrise
Mosegrise angriber primært rødder, planteskud og anden urtevegetation. I køkkenhaver kan de ødelægge hele afgrøder af kartofler og gulerødder, mens de i frugtplantager kan gnave rødderne over på unge træer, så de dør.
I græsplæner efterlader de huller og områder, hvor græsset visner på grund af ødelagte rodsystemer. Deres omfattende tunnelsystemer kan også medføre tørkeskader, fordi planterne ikke længere får nok vand.
Konsekvenserne stopper ikke her. Når rødder ødelægges, bliver jorden mere modtagelig for plantesygdomme, og de åbne jordskud kan tiltrække andre skadelige insekter.
Mosegrise kan desuden være bærere af sygdomme som hantavirus, hvilket gør det ekstra vigtigt at tage deres tilstedeværelse alvorligt.
Bekæmpelsesmetoder i praksis
Effektiv bekæmpelse kræver ofte flere metoder.
De mest anvendte er mosegrisfælder, fx kassefælder og rottesmækfælder, der placeres i de aktive gangsystemer. Disse er lovlige og kan bruges af private haveejere.
Mere drastiske løsninger som giftgas (fx fosforbrinte) eller karbid bruges af professionelle skadedyrsbekæmpere, da de kræver autorisationsbevis.
Flere haveejere vælger at supplere indsatsen med moderne mosegrisskræmmere, som udsender vibrationer eller ultralyd, der forstyrrer dyrene. Andre forsøger sig med kreative løsninger som jordrystelser via motorredskaber.
Gamle husråd lever stadig: nogle lægger rå sild, hvidløg, pebermynteolie eller mølkugler i gangene for at skræmme mosegrisene væk. Effekten varierer, men metoderne bruges ofte som supplement.
Naturlige fjender som katte kan også spille en rolle, selvom de sjældent løser problemet alene.
Forebyggelse af mosegrise
Forebyggelse handler om at gøre haven mindre attraktiv for mosegrise.
-
Sørg for god dræning af jorden, da de trives i fugtige omgivelser.
-
Undgå foderbrætter på jorden, hvor spildt foder kan tiltrække gnavere.
-
Plant afskrækkende arter som alliums, påskeliljer og fritillaria, som mosegrise ikke bryder sig om.
-
Beskyt unge træer med gnavernet omkring rødderne.
-
Opsæt et nedgravet hegn rundt om køkkenhaven for at holde dem ude.
-
Regelmæssig brug af plæneklippere og havearbejde forstyrrer deres territorial adfærd og kan få dem til at flytte.
-
Nogle vælger også at opsætte rede kasser til rovfugle, så naturens fjender bliver en aktiv del af indsatsen.
Selvom enkelte bruger mulvarpesakse, er de primært udviklet til muldvarpe. Dog kan de være nyttige, hvis gangene forveksles.
Lovgivning og regler
Bekæmpelse af mosegrise er reguleret i dansk lovgivning. Ifølge lov om drift af landbrugsjorder og Miljøstyrelsens retningslinjer for skadedyrsbekæmpelse må private gerne anvende fælder, men ikke giftstoffer.
Brugen af bekæmpelsesmidler som fosforbrinte, karbid og andre former for gift kræver autorisationsbevis og må kun udføres af professionelle.
Samtidig skal alle indsatser ske med hensyn til både beskyttelse af miljø og beskyttelse af dyreliv.
Samarbejde og ekstern hjælp
Mosegrise er sjældent kun et problem i én have. Derfor giver det ofte mening at koordinere indsatsen med naboen eller hele grundejerforeningen.
I visse tilfælde yder kommunerne et bekæmpelseshonorar, hvis mosegrise udgør en trussel mod landbrug eller natur.
Hvis problemet bliver for stort, kan en professionel skadedyrsbekæmper med autorisationsbevis håndtere det. De arbejder ud fra Miljøstyrelsens regler og sikrer, at indsatsen foregår med respekt for beskyttelse af dyreliv og miljø.
Få hjælp idag til bekæmpelse af mosegrise
Ofte stillede spørgsmål om mosegrise
De laver gangsystemer under jorden, ofte tæt på vandløb. I haver og græsplæner ser man flade jordskud og huller, og planterne viser tydelige tegn på gnav i rødder og planteskud.
De trives i fugtige områder og laver fødedepoter fyldt med urtevegetation i deres tunneler. Ofte findes de i nærheden af vandløb og andre vådområder.
Effektiv bekæmpelse sker typisk med mosegrisfælder som kassefælder eller rottesmækfælder. En mosegrisskræmmer med vibrationer eller lyd kan bruges som supplement, og katte kan tage enkelte dyr.
De ødelægger græsplæner, underminerer jorden med tunneler og dræber planter ved at gnave i rødder. I haver kan hele køkkenbede forsvinde på grund af gnav i afgrøder.
Som vegetarer samler de store mængder af planteskud, rødder og anden urtevegetation i depoter, så de har føde til vinteren.
Ja, katte er naturlige fjender og kan tage nogle mosegrise, men de er sjældent nok som eneste løsning.
Afsluttende bemærkninger
Mosegrise er en udfordring i mange danske haver, men med den rette viden om identifikation, forebyggelse og bekæmpelse kan du begrænse deres skader betydeligt.
Hos Pestium finder du den nødvendige viden om skadedyrsbekæmpelse, herunder praktiske råd og vejledning til, hvordan du kan håndtere problemer med mosegrise på en lovlig og effektiv måde.
Hvis problemet for stort kan du kontakte os for et uforpligtende tilbud.
Vil du læse mere om andre skadedyr? Se vores andre indlæg her
