Der er vist ingen andre dyr vi er så splittede overfor som netop musene. På den ene side er de jo uhyre charmerende, men på den anden kan de gøre os rasende, når de gnaver i dynebetrækkene eller raserer køkkenskabene.
De to arter som her i landet kan skabe problemer indendørs er husmusen ( Mus musculus) og halsbåndmusen (Apodemus flavicollis).
Når vi siger at markmusene søger ind om vinteren drejer det sig altså ikke om den almindelige markmus (Microtus agrestis), som hører til studsmusene, og som bliver ude i det fri hele vinteren. Det er dens gange man kan se når sneen smelter om foråret.
De fleste husmus lever om sommeren i haver, parker og på marker gerne nær bebyggelser, men i august-september måned begynder de at søge til huse. Husmusen kan få 5-6 kuld om året med 4-8 unger i hvert. Reden er en sjusket samling af forhåndenværende materialer, stof, plastik og endog glasuld og rockwool er velegnede materialer. Husmusen kan klare sig helt uden vand og i rum hvor temperaturen er langt under frysepunktet blot der er føde nok.
Halsbåndmusen er noget større end husmusen en 10-12 cm fra snudespids til haleroden, og halen er en smule længere end resten af dyret. Den er mørkebrun med en kridhvid underside bortset fra et brunt ”halsbånd” lige foran forbenene.
Halsbåndmusen er især knyttet til skov, men trives i parker og i haver med træer og buske. De fleste bliver i naturen vinteren igennem, men hvis føden slipper op kan de søge ind. Det starter sjældent før november men kan fortsætte hele vinteren efterhånden som føden slipper op ude i naturen. Halsbåndmusen yngler ikke indendørs .
De skader musene forvolder kender de fleste. Det kan gå hårdt ud over tekstiler der bruges som små stumper til at fore rederne, de kan gnave i elektriske installationer, med kortslutning til følge. Endelig kan de jo gnave i vores fødevarer og ikke mindst forurene dem med urin og ekskrementer. Det indebærer en vis smitterisiko, og man bør ikke umiddelbart spise ting der har været mus i. Det skal desinficeres på en eller anden måde, æbler kan eksempelvis koges til æblegrød.
At forebygge museinvasioner er lettere sagt end gjort. En mus behøver ikke megen plads for at komme igennem, sprækker på blot 7 mm. f.eks. ventilationsåbninger eller huller hvor installationer er ført gennem muren bør derfor beskyttes med metalnet eller tætnes med en hård mørtel. I en snæver vending kan man presse ståluld ind i de mistænkelige sprækker. Selvfølgelig skal kældervinduer være lukkede i sæsonen, ruderne skal være hele og dørene slutte tæt, hvis man ikke vil invitere musene indenfor. Musene er gode klatrere og kommer nemt op ad lodrette ru flader af træ, mursten eller beton. De kan altså komme op ad mure og måske ind på loftet. En metalskærm som rager 5 cm. ud, eller en 20 cm. bred stribe blank maling kan forhindre musene i at klatre op. Træer eller andre planter der er i kontakt med muren vil selvfølgelig gøre det lettere for musene at finde en indgang.
Forebyggende kan man også udlægge små depoter af giftkorn langs husets sokkel, skjult i drænrør eller under en plade der står skråt op ad muren, kornene skal ligge på et underlag så de ikke suger fugt. Strategien er, at mus der søger rundt langs huset finder kornene og dør, inden de finder en indgang.
Bekæmpelse af de mus der er kommet ind bør så vidt muligt ske med fælder. Gift er normalt ikke velegnet indendørs, døde mus på utilgængelige steder kan lugte grimt i lang tid, eller blive udklækningssted for spyfluer og andre ådselædere.
I modsætning til rotter er mus nysgerrige, og er derfor ret nemme at fange i fælder. Som lokkemad er plantekost bedst, gryn, nødder, rosiner. Lokkemaden skal sidde godt fast på udløseren. En god metode er at anbringe fælderne vinkelret ud fra væggen, der hvor musene færdes. Foretrækker man fælder hvor musene fanges levende skal de tilses mindst en gang i døgnet, og musene skal sættes ud langt fra huset. Spar ikke på antallet af fælder.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"